Elektrikerarbejde – hvad må jeg selv lave?

Det kan være fristende selv lige at ordne sit el, hvis noget går i stykker, men hvor det er nemt at skifte en pære, så kan det være svært, selv at vurdere hvilke af de elektriske installationer, man kan skifte eller reparere selv. Helt særligt svært bliver det at vurdere, hvornår man må sætte nye elektriske installationer op.

Reglerne er ret simple, og i sidste ende handler det om, at have sikkerheden for øje. Hvis du selv sætter en ulovlig stikkontakt op, kommer der ikke én og giver dig en bøde, men du risikerer at blive tvunget til at få det lavet ordentligt hvis du fraflytter, eller hvis der sker noget med den. Brandfaren ved installationer, der ikke er installeret korrekt er faktisk stor – en forkert opsat kontakt kan altså bringe dig og din familie i stor fare. Sker der skader med relation til ulovlige installationer dækker din forsikring sandsynligvis heller ikke.

El-installationer du selv må sætte op 

De ting du selv må lave tager alle sammen udgangspunkt i det eksisterende el i huset. Du må ikke selv installere nye ledninger eller lignende, som ændrer på det eksisterende net. Det du selv må lave, indebærer at udskifte eller reparere på de ledninger, der allerede findes. Skal der trækkes nye ledninger må du til gengæld ikke gøre det selv.

Installationer du ikke selv må klare

Opsætning af fejlstrømsrelæ, ventilationssystem, installationer i badeværelset er alle sammen ting, der kan gøre en stor forskel på sikkerheden. Her er det rigtig vigtigt, at man får en autoriseret elektriker til at udføre arbejdet, så det gøres forsvarligt. Mange mennesker tror, at de selv må trække ledninger, så længe det er på den anden side af fejlstrømsrelæet, men det er desværre ikke rigtigt, og det kan udgøre en stor brandfare. Hvis du ikke har ekspertise med el, anbefaler vi, at du kontakter en elektriker, der kan udføre arbejdet professionelt og sikkert.

Profil

Vi er 3 montører, der har arbejdet sammen i mere end 14 år i det tidligere Paul Klingsey ApS. Tuegaard El ApS er beliggende på Frederiksberg.

Vi tilbyder

Tuegaard El ApS tilbyder et bredt udvalgt af forskellige ydelser, blandt andet dørtelefoner, LED og specialbelysning, datainstallation m.m.

referencer

Se et udvalg af kunde, leverandører og samarbejdspartnere vi tidligere har udført arbejde for.